Behandling af ludomani i Danmark: hvor får man hjælp, og hvordan forløber det

html

Hvad behandlingen faktisk indeholder

Der er en misforståelse omkring ludomani-behandling, jeg er stødt på mange gange. Folk tror, det minder om rusmiddelbehandling — detox, kliniksophold, fysiske symptomer at håndtere. Virkeligheden er anderledes. Ludomani-behandling er primært samtaleterapi, og den fysiske afhængighedskomponent, der findes ved rusmidler, er fraværende. Det er en adfærdsmæssig afhængighed, og det kræver en anden type behandlingsarkitektur.

500.000 voksne danskere havde i 2021 en grad af pengespilsproblem — en fordobling siden 2016 — og heraf havde knap 30.000 alvorlige problemer. Disse 30.000 er i et omfang, hvor behandling typisk er nødvendig. Behandlingen er kognitiv adfærdsterapi, motiverende samtaler og gradvis opbygning af nye vaner og støttestrukturer. Den har en evidensbase bag sig, og effektiviteten, målt som langvarig reduktion i problematisk spiladfærd, er sammenlignelig med behandling for andre adfærdsmæssige afhængigheder.

Behandlingsformer: individuel, gruppe, online

Danmark har tre hovedformer for ludomani-behandling, og de fungerer ofte som parallelle eller sekventielle forløb, afhængigt af den enkeltes situation.

Individuel terapi er den mest intensive form. En spiller mødes med en behandler typisk en gang om ugen i 50-60 minutters sessioner. Forløbet strækker sig typisk over 6-12 måneder afhængigt af problemets omfang. Kognitiv adfærdsterapi er den dominerende metode — man arbejder med triggere, tankemønstre og konkrete adfærdsalternativer. Individuel terapi er særligt egnet, når der er komorbiditet — altså samtidige udfordringer med angst, depression eller familieproblemer.

Gruppeterapi er den næsthyppigste form. En gruppe på 6-10 personer mødes ugentligt under ledelse af en terapeut. Sessionerne ligner individuelle i indhold, men tilføjer en social dimension, som mange oplever som den mest værdifulde. At høre andre beskrive oplevelser, man selv har haft, bryder isolationen, der ofte følger ludomani. Rambøll-undersøgelsen af pengespil og ludomani i Danmark 2021 dokumenterede, at 25.000 børn og unge har en grad af pengespilsproblemer, og for unge voksne er gruppebaseret behandling ofte det første skridt, der virker.

Online-behandling er den nyeste tilføjelse til paletten. Digitale platforme tilbyder strukturerede moduler, der kan gennemføres selvstændigt, kombineret med online-sessioner med en behandler. Fordelen er tilgængelighed — man behøver ikke møde fysisk, og tidspunktet kan tilpasses. Ulempen er, at det virker bedst for mennesker med let til moderat problematik. Ved alvorlig ludomani er fysisk tilstedeværelse og relationel intensitet ofte nødvendig.

Anonyme Gamblere er en selvhjælpsstruktur, der ofte anvendes som supplement. Den er ikke formelt behandling, men en tolvtrinsbaseret ramme, der minder om Anonyme Alkoholikere. Møderne er gratis, anonyme og drevet af deltagerne selv. For nogle er det tilstrækkeligt. For andre er det en livslang støttestruktur, der supplerer formel behandling.

Adgang, egenbetaling og ventetid

Adgangen til ludomani-behandling i Danmark er bedre, end mange tror, men ikke så enkel, som den burde være. Jeg har set folk bruge uger på at finde det rigtige sted at henvende sig, og det er en barriere i sig selv.

Den primære adgangsvej er Forskningsklinikken for Ludomani ved Aarhus Universitet, som har landsdækkende dækning og fungerer som både behandlings- og forskningsinstitution. Henvisning er ikke obligatorisk — man kan henvende sig direkte. Der findes også regionale og kommunale tilbud, hvor adgangen kan gå gennem kommunens sociale afdeling eller direkte til den pågældende institution.

Egenbetaling er typisk lav eller ingen. Forskningsklinikken og de fleste regionale tilbud er gratis for patienten, da behandlingen er finansieret via offentlige midler. Det er en markant forskel fra mange andre lande, hvor ludomani-behandling er privat og dyrt. Den danske model gør barrieren mindre for dem, der har økonomiske problemer som konsekvens af spillet — og det er de fleste.

Ventetider varierer markant. I storbyer og ved Forskningsklinikken kan ventetiden være 2-6 uger. I yderområder kan der gå længere, fordi behandlere er færre. For akutte tilfælde — eksempelvis hvor selvmordstanker eller alvorlig gældsætning er i spil — er der mulighed for hurtigere visitation, men det kræver, at den akutte tilstand er tydelig.

Sundhedsforsikringer dækker i nogle tilfælde privat behandling hos privatpraktiserende psykologer, men det er langt fra standard. Private forløb kan være attraktive for dem, der vil undgå ventetid, men kvaliteten svinger. Ved privat behandling er det vigtigt at tjekke, at behandleren har specifik uddannelse i ludomani, ikke bare almen klinisk psykologi.

StopSpillet, som siden oprettelsen i januar 2019 har haft knap 4.000 samtaler, fungerer ofte som indgangsport til behandling. Rådgiveren kan anbefale specifikke institutioner, og mange mennesker bruger StopSpillet som det første skridt, før de beslutter sig for egentlig behandling.

Pårørendes rolle i behandlingen

En af de ting, jeg ser undervurderet, er, hvor afgørende pårørendes involvering er for behandlingens succes. Ludomani er sjældent et rent individuelt problem — det har næsten altid konsekvenser for familie, venner og økonomisk netværk.

Parterapi tilbydes hos de fleste større behandlingsinstitutioner. Den er især relevant, hvor ludomani har beskadiget tillid, skabt skjulte gældsposter eller ændret hjemmedynamikken. Behandleren arbejder her ikke med ludomanien direkte, men med relationens genopbygning, hvor tillid og kommunikation er centralt.

Familiegrupper er en anden form, der findes flere steder. Pårørende mødes i grupper ledet af terapeuter, uden den ludomani-ramte til stede. Formålet er at give pårørende rum til egne følelser, gode copingstrategier og et fællesskab, hvor det ikke er tabu at tale om det, der sker. Pårørende bliver ofte lige så påvirkede som den ramte selv, og deres behov overses let.

Pårørende kan også deltage direkte i enkelte sessioner af den ramtes individuelle behandling. Det er ikke standard, men tilbydes på anmodning. Sessionerne kan handle om at aftale konkrete regler for kommunikation omkring penge og spil, eller om at etablere støttestrukturer, som den ramte har brug for.

Jeg har set mange forløb, hvor den pårørendes rolle var afgørende for, at behandlingen virkede. Et typisk eksempel er, når en ægtefælle overtager håndteringen af fælles økonomi i en periode, mens den ramte genopbygger sin relation til penge. Det er en midlertidig løsning, men den fjerner presset fra den ramte og giver rum til, at terapien kan arbejde på de dybere mønstre.

Behandlingens længde varierer typisk mellem seks og tyve sessioner afhængigt af, hvor etableret spilleradfærden er, og om der er samtidige problemstillinger som depression, angst eller afhængighed af andre substanser. Et kortere forløb egner sig til spillere, hvor problemet er fanget tidligt og rammen omkring familie og økonomi stadig er intakt. Længere forløb er relevante, når spillet har eksisteret i flere år, har ført til gæld, og involverer relationelle brud, der også skal bearbejdes som en del af processen. Kliniske undersøgelser peger på, at den kognitive terapeutiske tilgang har den bedst dokumenterede effekt på dansk befolkning.

Samtidig er der en fare, jeg ofte advarer om: at den pårørende overtager ansvaret i en grad, der forhindrer den ramte i at vokse. Balancen mellem støtte og overtagelse er hårfin, og den er en del af, hvad parterapi kan hjælpe med at kalibrere. Den bredere kontekst for ansvarligt spil og pårørendes signaler indeholder også de indgange, pårørende kan bruge, før man når behandlingssporet.