Problemspil blandt unge mænd: tallene, mønstrene og de tidlige signaler

html

Hvorfor unge mænd er overrepræsenterede i ROFUS

Den første gang jeg så tallet, tvivlede jeg på, at det var rigtigt. 78% af de registrerede i ROFUS er mænd, og 58% af de registrerede mænd er under 40 år. I aldersgruppen under 20 år er 96% mænd. Det er ikke en let overrepræsentation — det er et systematisk mønster, der går igennem alle aldersgrupper, men som forstærkes jo yngre, man kigger.

Det ændrer, hvordan jeg tænker på målrettet forebyggelse. De fleste diskussioner om spilafhængighed bliver generelle — “danskerne bør spille ansvarligt” — men realiteten er, at problemet er kønnet og aldersbetinget. Når 96% af ROFUS-registrerede under 20 år er mænd, handler forebyggelse ikke om befolkningen som helhed. Den handler om unge mænd.

Tal og kilder: fra Rambøll til ROFUS

Der er tre datasæt, jeg konsekvent vender tilbage til, når jeg skal forstå omfanget af problemet. Det første er Rambølls prævalensundersøgelse fra 2021, som viste, at næsten 500.000 voksne danskere havde en grad af pengespilsproblem — en fordobling siden 2016. Heraf havde knap 30.000 alvorlige problemer.

Det andet er ROFUS-tallene, der viste over 60.000 registrerede i maj 2026 — en stigning fra 55.899 ved udgangen af 2026 og 46.152 i 2023. Den demografiske fordeling af de registrerede fortæller, hvem der aktivt vælger at lukke sig ude, og mønstret peger konsekvent mod mænd under 40.

Det tredje er tallene fra aftaleteksten til Spilpakke 1, offentliggjort 24. oktober 2026. Her lå et tal, som fik betydelig opmærksomhed: 25.000 børn og unge har en grad af pengespilsproblemer, og 2.600 har alvorlige problemer. Det er en underkategori til det samlede voksenantal, men det er samtidig et tal, der viser, at problemet ikke starter, når man bliver voksen. Det starter tidligere.

Kigger man på ROFUS-fordelingen i aldersgrupper, falder andelen af kvinder konsekvent, jo yngre man kommer. For de 60-årige og ældre er kønsfordelingen næsten ligelig. For 40-60-årige er overrepræsentationen af mænd tydelig, men ikke ekstrem. For de 20-40-årige er det en tre-til-én overvægt. For de under 20-årige er det et nærmest rent mandligt fænomen.

Mønstret passer med, hvad forskningen peger på: ung maskulinitet, risikoadfærd, social konkurrence og en bestemt form for online-underholdning skaber en perfekt storm. Sportsvæddemål, fantasy sport og e-sport-betting har alle et primært mandligt publikum.

Risikofaktorer hos unge mænd

Thomas Marcussen, klinikleder ved Forskningsklinikken for Ludomani ved Aarhus Universitet, formulerede det i et interview med TV 2 Business i oktober 2026 på en måde, jeg ikke kan gengive bedre selv: der bliver spillet som ind i helvede, og det er ikke småpenge. Han tilføjede, at klinikken altid har nogen under 18 i behandling. Det er en konstatering fra frontlinjen, der underbygger, at problemet ikke er teoretisk.

Den første risikofaktor er adgang. Unge mænd har adgang til spiludbud, der ikke eksisterede for en generation siden. Mobile enheder udgjorde 70% af det samlede BSI for onlinevæddemål og onlinekasino i 2026 — en stigning fra 11% i 2012. Det er ikke bare en teknologisk forskydning, det er en adgangsforskel. Spillet er i lommen, uanset hvor man er.

Den anden risikofaktor er social kontekst. Sport er en central del af social identitet for mange unge mænd, og sportsvæddemål glider ind i den kontekst som en naturlig udvidelse. At spille på Champions League-kampen er ikke noget, man gør alene — det er noget, man gør med venner, i en gruppechat, med konkurrence om, hvem der får det bedste resultat. Den sociale komponent normaliserer indsatsen.

Den tredje faktor er håb om hurtig gevinst. Unge mænd er statistisk mere tilbøjelige end andre demografier til at placere høj-odds kuponer, combo-kuponer og spil på begivenheder med lav sandsynlighed. Det afspejler både en optimisme om egne evner og en undervurdering af varians.

Den fjerde faktor er økonomisk fragilitet. En ung mand på 22 år med studielån, deltidsjob og begrænset buffer er særligt sårbar over for tab. Det gennemsnitlige spilforbrug pr. dansker over 18 år var i 2026 på 2.280 kr. — og selv om gennemsnittet ikke er drastisk, dækker det over stor spredning. For spillere i den unge mandlige kategori kan årligt forbrug i mange tilfælde være betydeligt højere, og effekten på en lille buffer er tilsvarende større.

Den femte faktor, som jeg synes underbelyst, er identitet. For nogle unge mænd er spillet ikke bare underholdning — det er en del af selvbilledet. “Jeg er ham, der ved noget om fodbold” eller “Jeg er den, der placerer skarpe kuponer”. Den identitet er svær at slippe, fordi en tilbagetrækning ikke kun er en adfærdsændring, men også en selvbilledeændring.

Forebyggelse: familie, skole og arbejde

Jeg møder tit pårørende, der gerne vil vide, hvad de konkret kan gøre. Svaret er mindre dramatisk, end de ofte forventer. Det handler ikke om at konfrontere eller tvinge — det handler om at skabe rammer, hvor problemet kan italesættes.

I familien er det vigtigste nok bare at tale om det. Unge mænd taler sjældent spontant om penge, især ikke om penge, de taber. Men spørg konkret: hvor meget spiller du om ugen? Hvor meget vandt du sidst, du vandt? Hvor meget har du tabt de sidste tre måneder? De spørgsmål virker indtrængende, men de kan være den mest effektive måde at få et realistisk billede af situationen på — også for den unge selv.

I skole og uddannelsesinstitutioner er undervisning om spil stadig underdimensioneret. Der findes enkelte undervisningsforløb, typisk som del af økonomi- eller sundhedsundervisning, men systematisk dækning mangler. Det er et sted, hvor forebyggende indsats kunne ramme bredt og tidligt.

På arbejdspladsen er HR-funktionen central. En medarbejder, der har spilafhængighed, viser ofte symptomer, der ikke direkte handler om spil — fravær, præstationssvingninger, økonomiske lån hos kolleger. En HR-afdeling, der ved, hvad de skal kigge efter, kan intervenere tidligere end en, der bare ser uforklarlige mønstre.

Endelig er kammeratskabsgruppen en stor faktor. Unge mænd taler ofte mere åbent med venner end med familie. En bemærkning fra en ven, der siger “jeg tror, du spiller for meget”, er en af de mest effektive interventioner, der findes — langt mere effektivt end en professionel rådgivning, der kommer uopfordret.

Forskningsklinikken for Ludomani i Aarhus har dokumenteret det samme billede i sine egne behandlingstal.

Den bredere ramme for ansvarligt spil, ROFUS og behandlingstilbud giver dig hele systemet at trække på, når forebyggelse går fra samtale til konkret handling.