StopSpillet: gratis, anonym rådgivning til spillere og pårørende

html

Hvad StopSpillet er og hvornår det giver mening at ringe

Siden StopSpillet blev oprettet i januar 2019, har rådgiverne haft knap 4.000 samtaler med spillere og pårørende. Det er et tal, jeg ofte vender tilbage til, fordi det fortæller to ting samtidig. Tallet er stort nok til, at funktionen klart dækker et reelt behov. Men det er også lavt nok til, at man kan ane, hvor mange flere der kunne have ringet — eller burde have ringet tidligere.

StopSpillet er en statsfinansieret rådgivningslinje under Spillemyndigheden. Den er ikke knyttet til en bestemt behandlingsinstitution, og den udskriver ingen recepter. Det er en samtalefunktion, hvor trænede rådgivere lytter, stiller spørgsmål og hjælper med at kortlægge, hvad næste skridt kan være. Det kan være information om behandlingsmuligheder, hjælp til at tale med en pårørende eller bare et sted at sætte ord på en situation, der ikke før har været italesat.

Hvem kan ringe, chatte eller skrive

I gennemsnit går der ca. 2,5 år fra de første bekymringer opstår, til en spiller kontakter StopSpillet. Det er et af de tal, der ramte mig hårdest, da jeg først så det. Mange af de mennesker, der ringer, har tænkt på at gøre det i lang tid, før de endelig griber telefonen.

Spillere selv er primærgruppen og står for størstedelen af opkaldene. Det er mennesker, der er blevet klar over, at deres spilmønster er problematisk, eller som er usikre på, om det er det. Rådgivningen kræver ingen diagnose, ingen forudgående kontakt med læge og ingen fastlagt definition af “problematisk spil”. Er du i tvivl, er tvivlen i sig selv en god grund til at ringe.

Pårørende er den anden store gruppe. Forældre til unge, der spiller for meget. Ægtefæller, der opdager skjulte indskud eller økonomiske overførsler. Venner og kolleger, der har fanget signaler og ikke ved, hvordan de skal handle på dem. Rådgivningen tager imod alle disse henvendelser uden krav om, at den pårørende repræsenterer spilleren formelt.

Virksomheder kan også henvende sig, særligt HR-ansvarlige eller ledere, der oplever, at en medarbejder har problemer, de formoder kan hænge sammen med spil. Det er en mindre gruppe, men linjen tager imod og hjælper med at navigere både privatets hensyn og de faktiske muligheder for støtte gennem arbejdspladsen.

Endelig kan unge under 18 år ringe. Spilafhængighed blandt unge er en stigende bekymring — 25.000 børn og unge har en grad af pengespilsproblemer, og 2.600 har alvorlige problemer ifølge de nyeste tal fra aftaleteksten til Spilpakke 1. StopSpillet er også tilgængelig for denne aldersgruppe, og rådgiverne er trænet i at tale med både den unge selv og forældre, der er bekymrede.

Samtalens forløb og hvor længe den varer

Første gang jeg selv sad ved siden af en rådgiver under en samtale — i en faglig sammenhæng, ikke som bruger — blev jeg slået af, hvor struktureret og rolig samtalen egentlig var. Det er ikke en diagnosticeringssamtale. Det er en kortlægningssamtale.

Rådgiveren begynder typisk med åbne spørgsmål. Hvad er anledningen til, at du ringer? Hvor længe har du tænkt på det? Hvad sker der konkret i din spilleadfærd, som du er bekymret over? Svarene er sjældent færdige — en stor del af samtalen er, at spilleren sætter ord på mønstre, der ikke før har været formuleret højt.

Derefter følger en kortlægning af omfanget. Hvor meget spiller du? Hvor tit? Med hvilke konsekvenser økonomisk, socialt, fysisk? Det er ikke for at stille en diagnose, men for at give både spilleren og rådgiveren et fælles billede af situationen.

Tredje del er typisk handlingsorienteret. Hvad vil du selv? Hvad er realistisk som første skridt? Rådgiveren foreslår, ikke pålægger. Måske er det at sætte en tabsgrænse. Måske er det at tilmelde sig ROFUS. Måske er det at tage kontakt til en behandlingsinstitution. Måske er det bare at ringe igen om en uge og tale mere.

Varigheden af en samtale varierer fra 15 minutter til over en time. Den hyppigste varighed ligger i spændet 30-45 minutter. Rådgiveren har ingen tidsgrænse at overholde — samtalen varer, så længe der er noget at tale om. Det er et bevidst designvalg: ludomani-relaterede problemer har ofte dybere emotionel bagage, og en samtale, der afbrydes efter 20 minutter, er oftest ikke fuldt ud gennemført.

Samtalen kan foregå på telefon, chat eller e-mail. Telefonen er det hyppigste, chat den næsthyppigste. E-mail bruges typisk som opfølgning eller i tilfælde, hvor spilleren har brug for at formulere noget skriftligt før telefonisk kontakt.

Henvisning til behandling og næste skridt

StopSpillet er ikke selv en behandlingsinstitution, men en rådgivningsfunktion, der kan pege videre. Dette er vigtigt at forstå, fordi mange forventer, at opkaldet i sig selv er behandling. Det er det ikke — og det er heller ikke meningen. Samtalen kan være tilstrækkelig for nogle mennesker i tidlige faser, men for de fleste, der har udviklet afhængighed, er egentlig terapi nødvendig.

De primære behandlingsveje, StopSpillet henviser til, er Forskningsklinikken for Ludomani ved Aarhus Universitet, Frederiksberg Centrene og en række regionale og kommunale tilbud. Derudover findes der selvhjælpsgrupper som Anonyme Gamblere, hvor strukturen ligner Anonyme Alkoholikere, og hvor ingen professionelle er involveret.

StopSpillet kan også henvise til praktiske ressourcer — gæld-rådgivning, familierådgivning og kommunal socialrådgivning, hvis spillet har skabt konsekvenser, der rækker ud over selve spiladfærden. En af de hyppigste praktiske udfordringer for ludomani-ramte er gæld, og sammenhængen mellem spil og økonomisk krise kan kræve flere samtidige indsatser.

En samtale med StopSpillet noteres ikke i nogen offentlig register. Der er ingen henvisning, der indberettes til myndigheder, og din læge får ikke besked. Det er fuldstændig anonymt, medmindre du selv vælger at bede om opfølgning. Det er et designvalg, der har været kritiseret af nogle, fordi det gør data om effekten af samtaler sværere at måle — men anonymiteten er selve forudsætningen for, at mange tør ringe i første omgang.

Afslutningen af en samtale er ofte en beslutning om næste kontakt. Nogle ringer én gang og klarer resten selv. Andre ringer ugentligt i en periode. Nogle starter med StopSpillet og overgår til egentlig behandling. Der er ingen standard, og der er intet pres fra rådgiveren om at vælge en bestemt rute.

Rådgiverne hos StopSpillet er uddannet i motiverende samtaleteknik og er vant til at tale med både spillere og pårørende.

Hele infrastrukturen omkring ansvarligt spil hos bookmakere hænger sammen — ROFUS, tabsgrænser, StopSpillet og behandlingstilbud er tænkt som led i en sammenhængende kæde, hvor hver del har sin specifikke funktion.